|
Tilmelding til viceværtordningen Tilmelding til viceværtordningen for 2020 foregår efter de sædvanlige principper. Vi indsamler ønsker om deltagelse i ordningen på foreningens mail: info@nordreronner.dk eller alm. post adresseret til formanden eller kassereren. Alle tilmeldinger, der er afleveret inden 1. maj, kommer med i første fordelingsrunde. Her fordeles indkomne ønsker af bestyrelsen, og viceværternes ugefordeling bliver offentliggjort på foreningens hjemmeside ca. én uge senere. Ønsker, der indkommer efter deadline(1. maj), behandles efter først til mølle princippet. Medlemmer, der ønsker at være viceværter, skal være opmærksom på, at der planlægges arbejdsture i juni måned (ugerne 23-26), og at der derfor af praktiske årsager ikke kan bestilles alm. viceværtophold i den periode.