Medlemsbrev – marts 2021

Kære medlemmer af Ndr. Rønners Venner
Under normale omstændigheder ville foreningen indkalde til generalforsamling her i marts måned. Covid- 19 har sat sit præg på vores dagligdag, og mange aktiviteter må udsættes, til vi igen kan mødes. Det gælder også generalforsamlingen i vores forening. Bestyrelsen forestiller sig, at det igen er muligt at indkalde til generalforsamling, når vi når sensommer. Indtil da fortsætter den nuværende bestyrelse sit arbejde.

Viceværter
Medlemmer har igen til sommer mulighed for at blive viceværter på Ndr. Rønner efter de gældende regler (se hjemmesiden: www.nordreronner.dk ). Ønsker fremsat senest 1. april bliver tildelt opholdsuge i første runde. Ønsker om ophold fremsat senere tildeles efter først til mølle princippet. På forhånd er nogle uger reserveret arbejdshold til bl.a. op-lukning, rengøring, maling og udskiftning af vinduer. Det gælder ugerne 23 og 24. Desuden er uge 31 reserveret et planlagt medlemstræf.
Medlemmer kan ansøge om ophold fra og med uge 19, men vær opmærksom på de reserverede uger. Angiv gerne en reserveuge, hvis dit 1. ønske ikke kan opfyldes.

Kontingent
Kontingentet er uforandret: 100kr. for personligt medlemskab og 200kr. for familiemedlemskab samt 1500kr for erhvervsmedlemmer. Kontingentbetaling plejer at ske op til generalforsamlingen, men pga. den omtalte udsættelse vil vi meget gerne have, at kontingentbetalingen sker senest 1. april. – Tak til de, der allerede har betalt for 2021.
Indbetaling til foreningens konto i Nordjyske Bank: 7402 – 1042747
Ved indbetaling ses rubrikken: Meddelelse til modtager. Anfør her venligst din e.-mail adresse. Det letter vores registrering af dit medlemskab, samt giver os mulighed for at være i kontakt med dig.

Facebook
Vi har en lukket gruppe på Facebook – Nordre Rønners Venner. Vil du være med her, så anmod om medlemskab, hvorefter administrator vil godkende dig. Så kan du sætte ord og billeder på.

Dette indlæg blev udgivet i Andre indlæg. Bogmærk permalinket.